Lær at give din hest klare Signaler – Forfatter Heike Wilde

DKK 249,00

”Lær at give din hest klare signaler” er en ny hestefagbog. Heike Wilde skriver omkring uddannelse af hesten via klar kommunikation og træning der styrker hestens holdbarhed.

Det er mere end 180 sider med spændende læsning – understøttet af flotte billeder og illustrationer af billedekunstneren Sabine Jensen. Bogen omhandler alle hesteracer og dicipliner.
– Bogen giver læseren et indblik i hvordan man kan nå hestens potentiale via tillid, forståelse og motivation. Især når du bruger hestenes egen måde at kommunikere på i arbejdet med hesten gennem hele dens uddannelse.
– Bogen beskriver også hvilke faktorer der er vigtige i forhold til hestens balance og hvordan du kan styrke dens balance.
– Endvidere er der et lille kaptel omkring læsning af hesten uden forudgående træning.

love it, share it

pinterest google

Produktbeskrivelse

“Lær at give din hest klare signaler” er skrevet af hestesundhedstræner og terapeutisk hestetræner Heike Wilde. ISBN 978-87-970185-0-7 . Illustrator billedhugger Sabine Jensen.

Heike Wilde er uddannet bredt med speciale er sundhedsfremmende træning af heste. Hun er endvidere uddannet i rytterens brug af sæde og hjælpere, og hvor stor indflydelse dette har på hesten. Målet er harmonisk træning af hesten for små signaler med stor respekt for hestens biomekanik og dermed dens sundhed.

Uddrag af bogen:

“En tydelig kommunikation med hesten er grundlæggende. Har vi ikke hestens opmærksomhed og tillid, kan vi ikke arbejde positivt med hesten, så vi kan udvikle dens muskler på fornuftig vis. Vi bærer alle – både heste og mennesker, en rygsæk med de oplevelser, der har formet os, og som påvirker den måde, vi går til diverse opgaver på. Kroppen (hestens såvel som rytterens) har forskellige styrker og svagheder. Så hestekommunikation er første step i uddannelsen”

“Ører
Ørerne fortæller noget om, i hvilken retning deres opmærksomhed er, og lidt om deres sindstilstand.
Ørerne stift fremadrettet er ikke nødvendigvis en glad hest, nok snarere en hest, der har fokus fremme, eller det kan endda være en hest, der er ved at stivne af skræk.
Øre der roligt køre ligt frem og tilbage, og meget af tiden er lidt sidelæns med den ene øre tit i din retning, er en koncentreret hest.
Ørerne tilbage, men ikke lagt ned, er en hest der lukker sig lidt inde.
Ørerne fladt ned af nakke betyder angreb, eller trussel om et forestående angreb.
Ører der vifter hurtigt forbi hinanden, ja næsten rør hinanden, betyder en irriteret eller usikker hest.”

“Alle heste kan uddannes til alle øvelser, hvis de er sunde og raske og lærer øvelsen på en måde, så de har mulighed for at omsætte det. Udtrykket i gangarterne og øvelserne er ganske vist forskelligt afhængigt af hestens potentiale, men vi begrænser meget ofte hestene og rider med store kraftanstrengelser. Lægger man større vægt på detaljerne undervejs i uddannelsen af hesten, i stedet for størst fokus på rammen, vil hesten kunne nå sit potentiale med mere udstråling og med en sund krop.”

“Klar kommunikation og lederskab under ridning
Du kommunikere en masse med din krop, også når du sidder oppe på hesten. De fleste ryttere modsiger selv. Det er, fordi vores krop ikke umiddelbart gør helt, hvad vi ønsker, og fordi en god balance kræver, at vi er rimelig ensartede smidig til begge sider. Når vi skal sidde lige, får vores hjerne os til at sidde, så vi har samme spænding i vores muskler i begge sider. Når den ene sides muskler er mere stram, så bliver resultatet, at vi sidder lidt skævt.”

Vil du læse mere om Heike Wilde og hendes træningsmetoder så se www.heikewilde.dk